Vores undervisere

Underviserne i Væksthusets Kompetencecenter har alle erfaring fra praksis og forskellige beskæftigelsesfaglige specialer

Chef for Væksthusets Kompetencecenter

Anne Sandberg Holm

Anne beskæftiger sig med beskæftigelsesfaglig undervisning, ledelse og organisering. Anne er organisationspsykolog og har mange års erfaring fra det beskæftigelsesfaglige felt både som konsulent og leder. I sin undervisning bevæger Anne sig mellem de hverdagsnære, konkrete dilemmaer i dagligdagen og den mere generaliserede forskningsviden, som giver et helikopterperspektiv på hverdagens udfordringer. Undervisningen giver deltagerne et helhedssyn, så de lærer at løse de konkrete arbejdsopgaver i et samspil mellem kerneopgave, medarbejderkompetencer og organisering.

Chefkonsulent

Karen Ask

Karen undersøger, designer og leder refleksiv læring, som udvikler beskæftigelsesfagligheden. Karen er etnolog og arbejder med en grundlæggende nysgerrig og undersøgende tilgang til organisationer, mennesker og praksisser som afsæt for at mobilisere viden og udvikle praksis. Hun har fra sit mangeårige arbejde med lærende evaluering i den svenske beskæftigelsesindsats et skarpt blik for at designe langsigtede forandringsprocesser. Karen er optaget af at udvikle beskæftigelsesfaglig kvalitet i kerneopgaven og skabe fælles rammer for samsyn, samarbejde og samskabelse.

Chefkonsulent

Søren Vinther Fjærestad

Søren arbejder med foredrag og undervisning i beskæftigelsesfaglig metode, kultur og praksis. Søren er erhvervspsykolog og kombinerer sin beskæftigelsesfaglige erfaring som konsulent, leder og supervisor med en stor forskningsmæssig viden og en bred vifte af psykologfagligt forankrede metoder, såsom mentalisering, narrativ og systemisk metode, samt teknikker for refleksiv praksis. Han er god til at omsætte nye metoder på en meningsfuld måde, så deltagerne forstår den forskningsmæssige baggrund, ved hvordan de skal omsætte det til praksis og derved selv får mulighed for at mærke den forskel, de skaber.

Faglig direktør i Væksthuset og ph.d.

Leif Tøfting Kongsgaard

Leif arbejder med oplæg og facilitering, og er optaget af at omsætte forskning og teori til en styrket beskæftigelsesfaglig praksis. Leif er antropolog og ph.d. i velfærdsarbejde og organisatorisk læring og trækker på en bred erfaring som både konsulent, leder, underviser, supervisor og forsker i beskæftigelsesindsatsen. Med afsæt i sin pædagogiske formidling skubber han til beskæftigelsesfeltet, så både politikere, ledere og frontmedarbejdere forstår, hvordan de udvikler kritisk refleksive velfærdsorganisationer, der faktisk gør en forskel for borgerne.

Konsulent

Tinnea Christiane Prilvang

Tinnea faciliterer workshops og forløb med fokus på at mobilisere deltagernes egen viden og deres tro på sig selv og borgerne. Tinnea er psykolog og i sin praksisnære undervisning, trækker hun på sine egne erfaringer fra flere års refleksiv beskæftigelsesfaglig praksis, og erfaringerne med at skabe meningsfulde og inddragende borger- og virksomhedsforløb. Deltagerne får gennem Tinneas undervisning et mere nuanceret beskæftigelsesfagligt sprog og metodiske værktøjer, som giver dem mod og handlekraft til at lave forandringer sammen i hverdagen.

Chefkonsulent

Stinne Lau Sørensen

Stinne arbejder med undervisning, procesfacilitering og supervision af beskæftigelsespraktikere. Stinne er psykolog og har en bred ballast fra hendes mange år som leder og psykolog i beskæftigelsesfeltet, i psykiatrien og i klinisk regi. Hun er optaget af at udvikle en refleksiv beskæftigelsesfaglig praksis, hvor medarbejdere og ledere lærer at rumme feltets kompleksitet, håndtere dilemmaerne og får styrket engagement og rollesikkerhed i arbejdet.

Vi skræddersyr jeres beskæftigelsesfaglige kompetenceudvikling

Vi laver temadage, oplæg, workshops, seminarer, undervisningsforløb og udviklingsprojekter.

Kontakt os – vi finder en løsning, der passer til jer.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret om vores nyeste forskning og kompetenceudvikling inden for beskæftigelsesområdet.

    Ved at trykke ”Tilmeld Nyhedsbrev” giver du samtykke til, at Væksthuset må behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik.