Et forløb i i narrativ metode gav Daghøjskolen i Randers og Jobcenter Randers et fælles sprog

Udviklingschef Frederik Bak fra Daghøjskolen i Randers fortæller om sine oplevelser af samarbejdet med Væksthusets Kompetencecenter.

”Vi er anden aktør og har et tæt samarbejde med Jobcenter Randers. Vi kontaktede Væksthusets Kompetencecenter, fordi vi havde brug for at styrke samarbejdet og kommunikationen med jobcenteret.

Vi fandt i fællesskab frem til, at et undervisningsforløb i narrativ metode med fokus på et ressourcefokuseret mindset, kunne være nyttigt for os”, siger Frederik Bak.

Gud, er det sådan, det er

”Mine medarbejdere oplever, at forløbet har gjort en forskel i dagligdagen, da de har fået en række redskaber, der virker i praksis.

De har for eksempel fået et fælles sprog, som giver mening for begge parter. De forstår hinanden bedre nu og snakker bedre sammen, fordi de har fået en fælles platform at tale ud fra.

Man kan sige, de har fået øjnene op for hinandens fagligheder og indblik i hinandens verden. ’Gud, er det sådan, det er’, som en af mine medarbejdere sagde,” fortæller Frederik Bak.

Vi fortsætter samarbejdet

”En af de bedste ting ved Væksthusets Kompetencecenter er, du kan mærke, de brænder for beskæftigelsesområdet. De kender beskæftigelsesområdet indefra, og undervisningen er tæt koblet til praksis. Samtidig har underviserne en god energi, og du føler ikke, at du bare er endnu en kunde i rækken.

Vi ønsker helt klart at fortsætte samarbejdet og glæder os til næste undervisningsforløb, hvor vi dykker ned i feedback loops,” slutter Frederik Bak.

Vi skræddersyr jeres beskæftigelsesfaglige kompetenceudvikling

Vi laver temadage, oplæg, workshops, seminarer, undervisningsforløb og udviklingsprojekter.

Kontakt os – vi finder en løsning, der passer til jer.