Jobcenter Rudersdal har samarbejdet med Væksthusets Kompetencecenter om en temadag om kommunikationsstile.

Afdelingsleder Helle Antilla, Afdelingsleder fortæller her om udbyttet.

“Vi startede dagen med et fælles oplæg for alle, som Anne Sandberg stod for. Kvaliteten af undervisningen var høj. Anne Sandberg er en dygtig formidler, der er god til at tale ind i medarbejdernes praksis. Hun kender den opgave, medarbejderne sidder med i hverdagen, og er god til at komme med konkrete, genkendelige eksempler, så det ikke bliver for teoretisk”, fortæller Helle Antilla.

Et fælles sæt briller

“Dagen var en god kombination af oplæg og øvelser. Øvelserne hjalp os til at reflektere over, hvordan vi kunne bruge kommunikationsstile lige præcis i vores hverdag.

Hele afdelingen deltog i temadagen, og det har efterfølgende givet os et fælles sprog, som knytter os sammen. Det gør det lettere for os at være nysgerrige og udfordre hinandens metoder og perspektiver i dagligdagen. Det er som om, vi har fået et nyt fælles sæt briller, som vi kan se verden gennem.”

Kender vores virkelighed

“Formålet med temadagen var at optimere vores opstartssamtaler med borgerne, og jeg synes, vi fik noget ud af dagen. Kvaliteten af undervisningen var høj, indholdet er vedkommende, og du lærer noget, du kan bruge til noget. Det gør en forskel, at de kender vores virkelighed og taler vores sprog. Det betyder, du faktisk kan koble det, du lærer, direkte til din egen praksis,” slutter Helle Antilla.

Baggrund

Jobcenter Rudersdal indgår i et partnerskab med Væksthuset, som også har en praksis afdeling, der tilbyder individuelle forløb til ledige. Partnerskabet betyder, at Væksthuset er den eneste leverandør af beskæftigelsesfaglige indsatser for ledige i kommunen. For at styrke samarbejdet og beskæftigelsesfagligheden i partnerskabet bliver der to gange om året holdt et fælles fagligt seminar i form af en temadag. Læs mere om partnerskabet her

Vi skræddersyr jeres beskæftigelsesfaglige kompetenceudvikling

Vi laver temadage, oplæg, workshops, seminarer, undervisningsforløb og udviklingsprojekter.

Kontakt os – vi finder en løsning, der passer til jer.