Praktikant med ambitioner?

Vil du lære om projektledelse, kompleksitetshåndtering og vil du bidrage med kommunikationsvinkler på vores arbejde?

Kan du hjælpe os i arbejdet for at styrke digital formidling af beskæftigelsesfaglig viden? Kan du hjælpe os til at skabe læring og udvikling i de organisationer vi samarbejder med?

Så er du måske vores nye praktikant!

Vi tilbyder et spændende praktikforløb på kandidatniveau med mange forskellige opgaver og udviklingsmuligheder i et stærkt fagligt og mangfoldigt miljø. Du kommer til at arbejde tæt sammen med leder og konsulenter i vores Kompetencecenter, men får også snitflader med vores IT-afdeling, forskningscenter og konsulenter i vores praksis.

Du kan forvente fleksibel arbejdstid, engagerede kollegaer, mange forskelligartede opgaver og et dejligt uformelt arbejdsmiljø.

Der er gode muligheder for studiejob og lønnede opgaver efter praktikperioden.

Du vil blive inviteret med på vores opgaver i kommuner i hele Danmark og derfor skal du forvente stor afveksling i form af stille dage til fordybelse hjemme og travle dage på farten. Når du er med på vores opgaver, dækker Væksthuset naturligvis rejseomkostninger og forplejning.

DINE ARBEJDSOPGAVER OG PROFIL

Som praktikant skal du understøtte vores arbejde med digitale undervisningsmaterialer og formidling i bredere forstand. Du kan være i gang med en uddannelse inden for kommunikation, marketing, digitalisering eller noget helt andet, så længe du:

  • er optaget af inddragende, inspirerende og virkningsfuld formidling
  • er i gang med en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau
  • har erfaring med og interesse for produktion af digitale formidlingsprodukter (fx video, podcast, gamification og online platforme)
  • er initiativrig, har gå-på-mod og kan arbejde både kreativt og selvstændigt
  • har interesse for mennesker i udsatte positioner og beskæftigelsesindsatsen

Det vil være en fordel, hvis du også har et skarpt øje for grafisk fremstilling.

HVEM ER VI?

I Væksthusets Kompetencecenter arbejder vi med udvikling af en stærk beskæftigelsesfaglighed i Danmark, Norge og Sverige. Vi formidler viden fra Væksthusets Forskningscenter og erfaring fra Væksthusets praksisdel på kurser, oplæg, organisatoriske udviklingsforløb, konferencer mv.

Vi er en del af Væksthuset, en socialøkonomisk virksomhed og erhvervsdrivende fond. Vores overskud bruges til forskning og udvikling af beskæftigelsesindsatsen for ledige i udsatte positioner i Danmark.

Vi er et hus med mange forskellige fagligheder og med fokus på viden, udvikling, fællesskab og tværfaglighed.

Har du spørgsmål: Ring til Susie Skov Nørregaard tlf. 30389733 eller Anne Sandberg Holm tlf. 30185872

 

DET FORMELLE

Praktikperiode: Start 1. september 2024 og 4-6 måneder frem.

Arbejdstid: Ca. 30-37 timer ugentligt med forbehold for studiekrav og yderligere dialog. Vi tilbyder fleksibilitet med hensyn til studieforpligtelser ved siden af praktikken.

Arbejdssted: Der er ingen fast arbejdsadresse, men du vil kunne møde ind enten i vores afdeling i Aalborg (Brettevillegade 14, 9000 Aalborg) eller i København, (Thoravej 26, 2400 København NV)

Løn- og ansættelsesvilkår: Praktikken er ulønnet. Der er gode muligheder for efterfølgende ansættelse i studiejob

Ansøgningsproces

Send ansøgning på skrift, som video eller andet og CV til Susie Skov Nørregård på susn@vaekshus.dk.

Ansøgningsfrist:

Den 3. Maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler i maj måned og vi gør det enten i København eller Aalborg – det afhænger af hvor du er 😊

 

Du kan læse mere om

Væksthusets Kompetencecenter på www.vaeksthusets-kompetencecenter.dk

Væksthusets Forskningscenter på www.vaeksthusets-forskningscenter.dk

Væksthuset på www.vaeksthuset.dk